DIY gavekurv

Gør det selv gavekurve

Gavekurve er en skøn måde at vise din kærlighed og værdsættelse for en ven, familiemedlem eller kollega. De er alsidige og kan tilpasses til enhver anledning og budget. Uanset om det er jul, fødselsdag, jubilæum eller bare for at sprede glæde, er en hjemmelavet gavekurv altid en værdifuld gestus.


Hvorfor en DIY gavekurv?

Det kommer som ingen overraskelse at gavekurve er vores yndlingsgave at give, og det er der en god grund til. Ved at udvælge en samling af produkter, som du ved, at modtageren vil elske, viser du, hvor godt du kender og værdsætter dem. Derudover behøver det ikke at være dyrt. Du kan fastsætte det budget, der passer dig, og finde skatte overalt - også i din lokale genbrugsbutik. Hvad enten du vælger dyre eller billige produkter, er det måden, du sammensætter og præsenterer kurven på, der giver den sit unikke præg. 


Hvad skal din gavekurv indeholde?

Gavekurv med rød farvetema

En af de store fordele ved at lave dine egne gavekurve er, at du kan skræddersy dem til modtagerens præferencer. Du kan putte så få eller så mange produkter i kurven, som du ønsker, og skabe et sjovt tema, som modtageren vil elske. Du kan inkludere alt fra lækker mad til smukke ting til hjemmet. Her er nogle ideer til, hvad du kan inkludere:

  • Madkurv: Lav en kurv fyldt med lækker chokolade, gourmetkaffe, te og delikatesser. 
  • Spa-kurv: Forkæl modtageren med duftende lotioner, badesalte, stearinlys og en blød badekåbe.
  • Hobbykurv: Hvis modtageren elsker at strikke, kan du inkludere garn, strikkepinde og en opskriftsbog.
  • Rejsekurv: Gør en kurv klar til den næste eventyrlystne rejse med rejsebøger, pascover og rejseaccessories.

 

Farvetema i gavekurv 

En sjov måde at tilpasse din DIY gavekurv yderligere på er ved at vælge et farvetema. Når du har valgt et farvetema, kan du koordinere genstande, bånd og dekorationer i de valgte farver for at skabe en imponerende visuel effekt. Så lad din kreativitet flyde og eksperimenter med farver, når du skaber din næste gavekurv derhjemme.

 

Du behøver ikke en kurv til din gavekurv 

Kurve til gavekurve

Når du laver din gavekurv behøver du ikke at gå på jagt efter en kurv. I stedet for den traditionelle kurv kan du bruge en beholder, der passer til temaet for kurven og genstandene indeni. Her er nogle ideer:

  • En smuk mikserskål til en pandekage-tema kurv.
  • En elegant glaskande til en gavekurv med ingredienser til hjemmelavet gløgg.
  • En farverig strandspand til en strandtema gavekurv.
  • En praktisk vasketøjskurv til en housewarming gift

Ved at tænke uden for boksen, eller kurven i dette tilfælde, kan du skabe noget, der virkelig skiller sig ud. 

 

Skab følelsen af luksus på et budget

Selv hvis du arbejder med et begrænset budget, er det stadig muligt at skabe en gavekurv, der udstråler luksus. Her er nogle tips til at få mest muligt ud af dine produkter og transformere dem til noget ekstraordinært:

  • Find små detaljer, der kan tilføje en følelse af luksus til din gavekurv. Dette kan inkludere alt fra stof servietter, guldbånd eller et par kvalitets trøffler . Nogen gange er det de små deltajer der gør den største forskel. 
  • Arranger genstandene omhyggeligt i kurven for at skabe en sammenhængende og imponerende effekt. Læg de større genstande bagerst og placer de mindre produkter forrest for en balanceret præsentation. Rod og uorden er i hvert fald ikke vejen frem. 
  • Eksperimentér med præsentation. Du kan eksempelvis bruge gennemsigtig cellofan eller smukt stof til at pakke din gavekurv ind og binde den sammen med et bånd. Den rigtige præsentation kan løfte hele kurven og give den et raffineret look.
Tilbage til blog